Hermed en brugsanvisning til korrekt opstilling og indstilling af det fadølsanlæg, du kan leje fra Det Våde Får!

Sørg for at placere anlægget på et stabilt bord.

Tilslut strøm

Sæt termostat på 7

Fjern forseglingen på fustage

Anstikkeren sættes på fustagen

Den drejes ca. en kvart omgang med uret for at låse

Dernæst ca. 5 mm. ned

Bremseventilen stilles i minimumsposition, først helt i top

Dernæst 5 mm. ned

Sørg for, at kompresseren bag på anlægget er tændt – det tager ca. 10 min., før du kan tappe kold øl

Hold en skål under hanen og træk det sorte håndtag mod dig selv – der vil være lidt vand i anlægget fra sidste rensning. Tap stille og roligt, fortsæt indtil der flyder øl. Du skal ca. tappe et halvt glas øl, før anlægget er helt tømt for vand – den sprutter lidt luft, når den når til øllet…

Når du tapper, holder du glasset skråt, så øllen løber ned af indersiden – det sikrer, at du ikke fylder glasset med skum

Hvis der til sidst er for lidt skum på øllet, så skub på den sorte hane i stedet for at trække den mod dig selv

Når øllet flyder uden skum, kan du forsigtigt åbne mere for bremseventilen ved at dreje den lidt nedad

Og så er det ellers bare at tappe løs!

Og nyde kold fadøl!
Hvis du har spørgsmål til ovenstående brugsanvisning, eller ønsker at leje vores fadølsanlæg, er du velkommen til at kontakte os!